I dag hvor et digitalkamera er alle mands eje, er det så nemt at forevige vores oplevelser. Det er også nemt at bruge dine egne fotos til at løfte og krydre din visuelle markedsføring, din blog og dine online produkter.
Men der er ofte en verden til forskel på et professionelt digitalt foto og et af dine egne. Det er nemlig sådan, at når en professionelt fotograf har fanget et godt motiv med sit kamera, er der stadig en masse arbejde efterfølgende med at justere farverne og kontrasterne.
Her viser jeg dig et foto fanget på stranden, som er bearbejdet efterfølgende i Photoshop. Hvis du ikke har photoshop kan du også bruge Picmonkey, som er et gratis program til lettere justeringer.
Ønsker du at blive guidet, har jeg lavet et mini modul om at løfte din fotos. Det er gratis og du kan tilmelde dig det her på siden under Visuel markedsføring.